Lær dansk — for begyndere

Danskundervisningen retter sig til dig der lige er kommet til Danmark, og som har behov for hurtigt og effektivt at lære et grundlæggende sprog. Hos link2danish lærer du et nutidigt og anvendeligt sprog hvor du kan begynde at kommunikere fra dag ét.

En tydelig og klar udtale er i fokus, og du lærer sprogets grundlæggende strukturer. Undervisningen tilpasses dine individuelle sproglige behov, og kvalitet er i højsædet.

Læs mere her hvis du er interesseret i at lære dansk sammen med en gruppe af andre udlændinge i København K.

Hvor, hvornår og hvordan?

Undervisningen kan foregå én-til-én eller på mindre hold på virksomheden. Den foregår på arbejdspladsen og tilrettelægges fleksibelt så den passer ind i din arbejdsdag.

Alle fire sproglige kompetencer tale, forstå, læse og skrive øves aktivt i undervisningen, men hovedvægt vil typisk være på den mundtlige kommunikation. Udtale og grammatisk korrekthed er en integreret del af undervisningen.

Der er fokus på hver enkelt deltagers individuelle sproglige behov, og undervisningen tilrettelægges, så du hurtigst muligt opnår et brugbart, kommunikativt sprog. Underviser opstiller sproglige mål ved kursets begyndelse som evalueres med en afsluttende prøve.

På 36 lektioner kan du opnå et grundlæggende hverdagsdansk, og derefter er det op til dig hvor langt du ønsker at nå.

Ring eller skriv til link2danish for at høre nærmere.